Valg af netværk
I Danmark kan man nøjes med GSM-net. Det er det, der hedder dual band (900/1800 MHz). Dette har alle telefoner som minimum. Rejser man i udlandet, kan det være fornuftigt at vælge en triple band (900/1800/1900 MHz) eller en quad band telefon (900/1800/1900/850 MHz).
Desuden er det nye 3G-net eller UMTS, som det også hedder, ved at være ganske godt udbredt og flere operatører tilbyder dette. 3G giver mulighed for at hente/sende data 6-8 gange hurtigere end på GSM-nettet, således at man kan surfe på nettet, hente video- og musikfiler, foretage videosamtaler med andre, der er på 3G-nettet og meget mere. Der er med andre ord mange flere muligheder med 3G, og der kommer da også flere og flere telefoner, der understøtter dette. Næsten samme funktionalitet kan man få på GSM-nettet via EDGE som nogle teleudbydere tilbyder.
En sidste ting, vi har taget med her, er wlan eller trådløst netværk, som man kan benytte sig af flere og flere steder. Hastigheden er her høj, og prisen for at surfe på nettet er lav, men det er stadig kun få steder i det offentlige rum, at der er adgang til wlan.
Vælg nedenfor hvilke(n) type(r) netværk du ønsker at gå videre med: